ISPS - Level 1
Thyborøn Havn er ISPS-sikret til fartøjer over 500 BT
Et fleksibelt portsystem, for logistik fokus
ISPS-sikrede kajanlæg er et lovkrav til offshore fartøjer og godsfartøjer på over 500 BT. Vi har mange forskellige ISPS-sikrede anlæg på Thyborøn Havn i både Midterhavnen og Sydhavnen.
ISPS-portene sikrer mod terror og giver også samtidig arbejdsro til operationen, da kun personer med ærinder vil have adgang til området, mens skibet ligger ved kaj. ISPS-området i Sydhavnen er lukket konstant. De øvrige områder er åbne, så længe der ikke ligger fartøjer ved kajen, og vil i dette tidsrum være frit tilgængelige.
Vi bestræber os på at gøre det så brugervenligt som muligt for vores kunder at benytte de ISPS-sikrede områder.
Oprettelse af brugere til ISPS-portsystemet
For at sikre et stabilt flow i godsoperationen er det muligt at få oprettet brugere til portsystemet før fartøjets ankomst. Fragtmænd, der skal have adgang til området for afhentning af gods direkte fra godsfartøjet vil således kunne blive oprettet forud for operationen. Send en mail til vores maritime afdeling med firmanavn, lastbilchaufførens navn og mobiltelefon, så sørger de for oprettelsen før jeres ankomst.
UNLOCODE for Thyborøn Havn: DKTYB
Ass PFSO / Havnevagten
Kan kontaktes 24/7-365 på tlf.: +45 20 20 61 86
PFSO Theis Christensen
Kan kontaktes inden for normal arbejdstid på tlf.: +45 40 12 27 15
ISPS sikrede anlæg
Følgende kajanlæg er ISPS-sikrede:
- Langholmkaj - DKTYB-0001
- Limfjordskaj I - DKTYB-0003
- Limfjordskaj II - DKTYB-0003
- Limfjordskaj III - DKTYB-0003
- Nordre Mole - DKTYB-0029
- Oliekaj - DKTYB-0028
- Sydhavnskaj - DKTYB-0003
- Tankskibsbro på Søndre Mole - DKTYB-0027
- Tankskibskaj - DKTYB-0004
- Tobiskaj - DKTYB-0006 Liggeplads 903 & DKTYB-0028 Liggeplads 905
- Værftskaj - DKTYB-0005