Kajanlæg til effektiv håndtering af fisk pr fiskeritype
De krav fiskeriet stiller til havnefaciliteter er meget branchespecifikke. Derfor har vi kajanlæg, der udelukkende benyttes af fiskeriet, i forskellige kategorier. Her på siden finder du en oversigt over de forskellige kajanlæg til de forskellige former for fiskeri.

Kajanlæg til konsumfiskeri
I Thyborøn ligger Fiskeauktion og Kassevaskehal kajnært og lige ved siden af hinanden ved Konsumkaj. Her sejler fiskeren ind til et kajanlæg med nem adgang for losning og påfyldning af forbrugsstoffer, - og så er der gratis wi-fi.
Læs mere
Kajanlæg til industrifiskeri
Moderne kajanlæg til industrifiskeri med god plads, optimale besejlingsforhold og nem adgang for maritim service og til forsyningsstoffer sikrer industrifiskeren et effektivt ophold i havnen for hurtigt at kunne komme tilbage til søs.
Læs mere
Kajanlæg til transitfiskeri
Thyborøn Havn har lang tradition med transitfiskeriet og har udviklet havnen med talrige kajanlæg hertil. Hele 747 m kaj er velegnet til transitfiskeri.
Læs mereSamlet overblik over kajanlæg velegnet til fiskeri

Isværkkaj - kaj 703, 706
Isværkkaj er velegnet til konsumfiskeri i bred forstand, herunder også transitfiskeri. Derudover er den velegnet til skibsreparation og vedligeholdelse fra de nærliggende skibsværfter Kynde og Toft A/S og Thyborøn Skibs og Motor A/S.
Læs mere
Kanalmole - kaj 300, 302, 303, 410, 411, 504, 505
Kanalmolen er et langstrakt kajanlæg, som er velegnet til mindre erhvervsfiskefartøjer, og fartøjer som ikke kræver den store vanddybde. Der er strømforsyning og mulighed for aflevering af skibsaffald på kajanlægget.
Læs mere
Konsumkaj - kaj 502
På Konsumkaj lander fiskerne deres fisk direkte ind til Fiskeauktionen, der distribuerer den friske Nordsøfisk til hele EU. På kajen er der ligeledes nem adgang til rengjorte fiskekasser til næste tur, direkte fra den kajnære kassevaskehal.
Læs mere
Nordsøkaj - kaj 900, 901, 1021, 1022, 1023
Nordsøkaj er anlagt til maritim service for fiskeriet. Kajen er forberedt til tunge løft og giver rigtig god adgang for maritim service. Talrige maritime servicevirksomheder ligger placeret lige ved Nordsøkaj.
Læs mere
Oliekaj - kaj 906, 907
130 m ny kaj anlagt til olietankskibe, offshore supply fartøjer og industrifiskefartøjer, som også fint kan anvendes til håndtering af bulkgods. Kajanlægget har faciliteter til ex-pipe bunkring af store fartøjer med en kapacitet på uafbrudt bunkring med 1500 l/min til fartøjet er fyldt op.
Læs mere
Sperlingkaj - kaj 803, 804 & 808
Lossekajanlægget til fiskemelsfabrikken, med en lossekapacitet på op til 300 tons i timen, ligger på Sperlingkaj. Disse førsteklasses kajfaciliteter til industrifiskere blev idriftsat i 2020 og er blevet skabt i unikt samarbejde for at tilgodese samtlige driftsbehov.
Læs mere
Svanholmkaj - kaj 1014, 1015, 1016
Svanholmkaj er ideel til reparation og udskiftning af fiskegrej som fx snurrevodstov. Det kajnære travlstræk giver gode muligheder for at tilse trawl og vod.
Læs mere
Tankskibskaj - kaj 809, 810, 600
Tankskibskaj er et multifunktionskajanlæg velegnet til både mobilisering af offshore fartøjer og transitfiskeri. Derudover er kajanlægget med sin tætte beliggenhed på bymidten godkendt til krydstogtsfartøjer.
Læs mere
Tobiskaj - kaj 903, 904, 905
Tobiskaj har kundetilpasset løsning for udskibning af færdigvarer fra fiskemels- og oliefabrikken TripleNine A/S og benyttes derudover til ventekaj for fiskefartøjer efter behov.
Læs mere
Tværkaj - kaj 702
Kajanlæg velegnet til maritim service i form af reparation og vedligeholdelse af fartøjer og nybygning af fiskefartøjer. Skibsværftet Kynde og Toft A/S ligger placeret kajnært ved Tværkaj.
Læs mere
Tværmole - kaj 500, 501, 604
På Tværmolen er der selvbetjenings bunkrings tankanlæg til CTV´er og fiskefartøjer og venteplads til transitfiskerfartøjer og kuttere.
Læs mere
Yderpier - kaj 503 & 400
Yderpier kajanlægget ligger i forlængelse af Konsumkaj og benyttes af konsumfiskere. Kajen går om bag fiskeauktionen og kan derfor også ideelt benyttes til at lande fisk direkte til fiskeauktionen.
Læs mere