Forsæt til indhold
Logo
Indsejling Innovation 6032 Web
Indsejling Innovation 5984 Web
Indsejling Innovation 8355 Web
Indsejling Innovation 8406 Adjusted Web
Indsejling Innovation 8408 Adjusted Web
Indsejling Innovation 6026 Web
Indsejling Innovation 8382 Adjusted Web
Indsejling Innovation 8415 Adjusted Web
Indsejling Innovation 8418 Web

Sejlrende med 11 m vanddybde til offshore installationsfartøjer

Thyborøn Havn har taget det store skridt at investere i en ny dybvandsrende på hele 11 m vanddybde til gavn for offshore installationsfartøjer. Den nye dybvands sejlrende er allerede i fuld drift og går fra Nordsøen, ind i Thyborøn Kanal, og hele vejen ind til projektkajanlægget Limfjordskaj II i Sydhavnen.

In Survey Thyboron Pv0 Web

Uddybningen øger havnekapaciteten på den danske nordsøkyst

2023 repræsenterer i den grad en overgang for Thyborøn Erhvervshavn, som i dag er på vej et nyt sted hen med en af de største vanddybder på den danske nordsøkyst.

Den nye dybvandssejlrende på hele 11 m vanddybde og nye store kajnære havnearealer etableret med materialet fra uddybningerne, øger havnekapaciteten i Danmark til de kommende offshore vindprojekter i Nordsøen. Thyborøn Havn har i dag 300 000 m2 kajnært areal, der kan spille ind i offshore segmentet i fremtiden.

Det giver branchen et nyt potentiale og udvider havnekapaciteten til de fremtidige installationsprojekter til store energiprojekter i Nordsøen, herunder Thor havvindmøllepark, EnergiØ, VindØ og flere forskellige både norske og danske havvindenergiprojekter.

Den nye sejlrende blev indviet med et vindmøllefundament installationsprojekt

Den nye 11 m vanddybde i indsejlingen banede straks vej for havvindmøllepark installationsprojekter i Nordsøen. Fundamenterne til havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Syd blev installeret fra Thyborøn Havn umiddelbart efter idriftsættelsen af den nye sejlrende til projektkajanlægget Limfjordskaj II.

Limfjordskaj II er et sværgodskajanlæg med høj bæreevne på hele 23 tons pr kvadratmeter. Kajanlægget er designet til håndtering af projektgods og velegnet til både jack-up operationer og HLV-fartøjer.
-

Thyborøn Havn udvikles i tæt samarbejde med brugerne af havnen og den nye dybvandssejlrende er også blevet til i et tæt samarbejde med offshore entreprenører med speciale indenfor havvindmøllepark installation.

Det blev et kapløb med tiden, at få den nye 11 m dybe sejlrende klar i tide til installationen af Vattenfalls havvindmølleparker Vesterhav Nord og Syd. Godkendelserne til den ekstra uddybning skulle i første omgang på plads, og dernæst skulle selve uddybningsarbejdet gennemføres, så det gigantiske installationsfartøj kunne anløbe havnen sikkert. Også dokumentationen skulle foreligge, så fartøjet kunne få gavn af sejlrenden, allerede før den kom i søkortet.

Det hele blev gennemført til punkt og prikke og stod klart et par uger før det spektakulære fartøj Innovation sejlede i havn. Nogle gange kan tingene gå meget hurtigt på en dynamisk og fleksibel erhvervshavn, det er denne dybvandsrende endnu et godt eksempel på.

Se mere om det første storskala installationsprojekt, der blev kørt fra projektkajfaciliteterne på Thyborøn Havn.

Den nye sejlrende blev indviet med installation af fundamenter til Vattenfalls havvindmølleparker Vesterhav Nord og Syd.
-
INNOVATION
afspil video
HLV installationsfartøjet Innovation ankommer
Denne video viser ankomsten af det første fartøj til at benytte den nye dybvandssejlrende på Thyborøn Havn

Publiceret d. 8. februar 2023