RWE vælger Thyborøn Havn som installationshavn
Thor havvindmøllepark skal installeres fra Thyborøn Havn. Se filmklip fra ceremonien hvor hele to kontrakter blev underskrevet her.
Thors sekundære stålkonstruktioner skal installeres fra Thyborøn Havn og havnen er valgt som installationshavn
RWE har valgt Thyborøn Havn som service- og udskibningshavn under opførelsen af Thor Havvindmøllepark. Thyborøn Havn bliver dermed base for projektets serviceskibe samt kontrolcenter for styring af skibslogistik og trafik i hele anlægsperioden. Derudover vil sekundære stålkonstruktioner til møllefundamenterne blive håndteret fra den danske havn. Installationen af fundamenterne starter i foråret 2025. Til dette formål vil Buss Ports leje og drive et område på ca. 100.000 kvadratmeter og den tilhørende kaj i den sydlige del af Thyborøn Havn.
RWEs valg af Thyborøn Havn som basehavn for installation af sekundære stålkonstruktioner og som konstruktionsbase for Thor havvindmøllepark er en solid bekræftelse af vores strategiske retning, der sigter mod at øge havnekapaciteten for havvindmøllekomponenter. At sikre værdiskabelse igennem vores investeringer har topprioritet, derfor planlægger og udvikler vi løbende nye havnefaciliteter i tæt samarbejde med vores kunder. Det er en oprigtig fornøjelse at byde RWE velkommen i Thyborøn Havn på det helt nye kajnære oplagringsareal til havvindkomponenter og med de skræddersyede faciliteter til RWEs installationsteam, der kombinerer både kontorer og skibe i én sammenhængende enhed.
Mere om offshore potentialet i Thyborøn Havn
Publiceret d. 9. november 2024