Service i vores DNA
På Thyborøn Havn sætter vi en ære i at yde den bedste service hver eneste dag, 24/7-365 dage om året.
God service er fundamentalt i vores kultur med det fælles DNA - at levere den bedste og mest fleksible service. Vi er venlige og løsningsorienterede og motiveres dagligt af at gøre en forskel.
Vi arbejder ud fra devisen, at et skibsanløb er som et pitstop, som det er en kunst at udføre helt perfekt - i et stort samarbejde.
Pitstop
Når et fartøj sejler i havn, er det som en racerbil, der kører i pit, hvor samtlige serviceydelser skal være hurtigt klar og forløbe helt perfekt. Hver eneste serviceydelse er en vigtig brik i et større puslespil, i et vellykket skibsanløb.
Nogle services udfører vi som havn, andre services udføres af velkvalificerede lokale servicevirksomheder. På Thyborøn Havn samarbejder mere end 100 lokale virksomheder sammen om at yde en formidabel service med hver deres kompetencer.
- Bunkring
- Vand
- Trosser
- EL
- Slæbebåd
- Lods
- Skibsaffald
- Slopolie
- Skibsreparation
- Fiskegrejsreparation, m.m.
Fuld pallette af serviceydelser
God havneservice
Thyborøn Havn er miljøcertificeret og arbejder målrettet på, at det altid skal være meget let at komme af med både skibsaffald og slopolie og få påfyldt forbrugsstoffer som el og vand, mens fartøjet er i havn. Derfor stiller vi affaldscontainere og slopoliecontainere frem på kajanlæggene og kører dem gerne helt hen til fartøjet efter behov. Derudover har vi en meget veludbygget infrastruktur med brugervenlige el-standere på hele havnen og nem adgang til påfyldning af både drikkevand og vand til isanlæg ombord.
Selvbetjenings el-standere på hele havnen
Det gør en forskel at kunne få adgang til strømforsyning, så snart man er i havn. Derfor er samtlige kajanlæg på Thyborøn Havn udstyret med ProPower el-standere, varierende fra 35 og op til 125 ampere afhængig af skibsstørrelser.
Elforsynings systemet på Thyborøn Havn sikrer en nem betjening, stabil drift og giver kunderne et godt overblik over elforbruget.
Kontakt Thyborøn Havns maritime afdeling hvis du ønsker at blive oprettet som bruger til el-standere på Thyborøn havn. Send dit navn, firmanavn og mobiltelefonnummer for oprettelsen, så er du klar til at få strøm allerede ved ankomsten ved brug af din mobiltelefon.
Maritim afdelingSkridsikre kajanlæg hele året
Sikkerhed har høj prioritering i Thyborøn, og om vinteren kræver det hurtig reaktionsevne. Vi har vores eget udstyr til snerydning og glatførebekæmpelse, og et team står standby i vintersæsonen, så de kan reagere og rykke ud efter behov. Det er afgørende, at arbejdsgangen for havnens brugere er sikret, når de arbejder på kajanlæggene. Vi tilpasser snerydningen efter brugernes arbejdstider og starter på de kajanlæg, hvor der er aktivitet først.
God service til ethvert forretningsområde
På Thyborøn Havn er der mere end 100 virksomheder, der hver især tilbyder deres spidskompetencer. Disse ildsjæle samarbejder dagligt om at finde de absolut bedste løsninger til kundernes meget forskelligartede opgaver. Det ligger i Thyborøns grundlæggende DNA. Der er ikke grænser for, hvad der kan lykkes på havnen i Thyborøn i kraft af denne unikke evne til at samarbejde for kundens bedste.